Bæredygtig produktion
Nopa Nordic har konstant fokus på at gøre produktionen så bæredygtig som mulig. Alt elektricitet er CO2-neutralt, vi udleder ikke urenset spildevand, og så har vi ikke anvendt optisk hvidt i vores pulverproduktion siden 1996.
Intet optisk hvidt
En af de første konsekvenser af Nopa Nordics fokus på miljøet var, at vi afskaffede optisk hvidt i vores pulverproduktion helt tilbage i 1996. Optisk hvidt er svært nedbrydeligt i naturen og kan fremkalde allergiske reaktioner, og derfor bruger vi det ikke længere.
Vedvarende energi og intet spildevand
Vi har omlagt vores elforbrug til CO2-neutrale, vedvarende energikilder, og vi arbejder løbende på at reducere udledningen af spildevand. Vi har vores eget lukkede kloaksystem, som hindrer, at der kommer urenset spildevand ud i naturen.
ISO 14001 certificeret
Alle Nopa Nordics fabrikker er ISO 14001-certificerede. ISO 14001 stiller krav til miljøledelsen af produktionen, og det betyder blandt andet, at 64% af vores affald blev genanvendt i 2014.
RSPO
Nopa Nordic A/S er medlem af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), som arbejder for at fremme ansvarligt produceret palmeolie. Med sit medlemskab af RSPO støtter Nopa Nordic det globale arbejde for bæredygtig palmeolie. Læs mere om RSPO på www.rspo.org
Bæredygtig produktion:
- Elektriciteten i vores produktion er CO2-neutral
- Vi har et lukket kloaksystem, så der ikke kommer spildevand ud i naturen
- 64% af vores affald blev genbrugt i 2014.
- Vi har ikke brugt optisk hvidt siden 1996
- Vi er ISO 14001 certificeret for vores miljøledelse